En sekvens består af mindst to kort i aftagende rækkefølge og i forskellige farver dvs. rød/sort/rød/sort/... eller sort/rød/sort/rød/...
En sekvens kan flyttes ved klik/touch på sekvensens topkort. Hvis topkortet ikke er en konge, kan sekvensen kun flyttes til et passende sidstekort i en anden række - ved flere muligheder kan man vælge rækken. Hvis topkortet er en konge, kan sekvensen kun flyttes til en tom række.
Ved klik/touch på et kort i det frie område tjekkes først om kortet kan flyttes til stakken og dernæst, om det kan flyttes til en række.
I det frie område er der kun plads til et kort i hvert felt.
Kortene på stakken er udgået af spillet, men det er altid muligt at fortryde træk.
Stakken skal opbygges af de 4 kortfarver i stigende rækkefølge - en i hvert felt, dvs es'et skal være nederst. Når alle 4 konger er anbragt på stakken er kabalen færdig og tidsforbruget og antallet af flytninger vises på skærmen.
PS: Hvis der kun er fire lige lange kongesekvenser tilbage på skærmen, afsluttes kabalen automatisk, når du trykker på et af kortene.